STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYTOM
Colea logo
Få folk til at forholde sig
 


For at finde dig selv, må du begynde at tænke for dig selv”
Sokrates

Et af de mest fundamentale elementer i Sokrates’ filosofi er hans teori om, at vi lærer mere, når svarene kommer ud af vores egen mund, end når de kommer ind gennem vores ører.

Hvis vi som ledere skal leve op til denne filosofi og inkorporere den i organisationens kultur, betyder det, at vi skal holde op med at komme med alle svarene og træne vores medarbejdere i at forholde sig til dem selv og deres omgivelser.

At være i en kultur, hvor folk forholder sig eller ”holder sig for” er ekstremt vigtig for dynamikken, ansvarligheden og evnen til løbende udvikling.

Herigennem udvikles vi i organisationen til at ”spejle” os i os selv og vores omgivelser, og hermed får hele organisationen en mere refleksiv tilgang til sig selv og omverdenen og bliver hermed også gradvist bedre i stand til at forholde os til og tage ansvar for handlinger og holdninger.
 
Der er overordnet tre typer af spørgsmål som inviterer folk til denne ”forholden sig”:

Spørgsmål, der inviterer folk til at forholde sig til fakta. F.eks. ”Hvad kan vi antage eller konkludere ud fra dette?”

Spørgsmål, der inviterer fok til at reflektere over et udsagn, en holdning eller rene fakta. F.eks. ”hvad betyder det her?”

Spørgsmål, der inviterer fok til uddybe eller begrunde deres holdninger, vurdering eller antagelser. F.eks. ”hvad får dig til at komme med denne vurdering?” eller ”kan du uddybe denne fortolkning/antagelse?”

Ønsker du at styrke medarbejderne i din organisations evne til at forholde sig til dem selv og deres udsagn om verden, så lær at stille denne type spørgsmål og du vil opleve en markant ændring i kulturens måde at tænke og kommunikere på!